GAMERPAY – SIKKERT SALG AF SKINS

GamerPay

GAMERPAY – SIKKERT SALG AF SKINS

10-06-2021 – SUI 

Fænomenet SCAMMING har været i e-sporten siden man har kunne dele skins i spillet Counter-Strike.
Ganske enkelt handler det om , at en gamer gerne vil købe et skin. Den gængse process er at:

  • en person tilbyder at sælge et skin på nettet et sted
  • en interesseret køber henvender sig
  • endelig pris aftales
  • køber overfører penge
  • sælger overdrager skin

Men det er her hvor det går galt, fordi der ikke er indbygget en sikkerhed i selve spillene som tager højde for både penge og skin.
Desværre er det blevet et udbredt problem, at sælger indgår radio tavshed når pengene er overført, og dermed har køber været udsat for en scam.

Det vil betaling servicen Gamer Pay gerne ændrer på.

“Jeg har været en del af Counter-Strike scenen de sidste 20 år, og i nyere tid går der ikke en dag, hvor jeg ikke høre om eller bliver kontaktet af spillere, som er blevet scammed”, fortæller Frederik Byskov, medstifter af Astralis.

I sit daglige virke som e-sports iværksætter og formand for E-sport Danmark, har Frederik om nogen fingeren på pulsen både blandt græsrødderne og den professionelle scene. For Frederik er det en torn i øjet, at scamming har kastet en skygge over Counter-Strike og er med til at give miljøet et blakket ry.

“Det er klart, at det er et stort problem, når unge gamere mister flere tusindvis af kroner på handler med skins. Både i miljøet og blandt folk udefra skaber det en mistillid og frygt for, om det er sikkert at bruge tid på gaming”, fortsætter Frederik.

Så da Frederik i 2020 blev pitchet ideen om at bygge mere sikkerhed ind i køb og salg af skins, var han interesseret med det samme.

“Jeg bliver i 2020 kontaktet af Martin Lykke Suhr, der til daglig driver Skandinaviens største Facebook community for Counter-Strike spillere. Han fortæller, at han har gjort de samme betragtninger som mig, og at han er i gang med at bygge en betalingsservice til at afhjælpe problemet sammen med et lille team”, fortsætter Frederik.

Et par måneder senere bliver Frederik en del af Gamer Pay, med det formål helt at udrydde scamming.

“Gamer Pay er i og for sig ret nemt at forstå. Gamer Pay kan sammenlignes med MobilePay. Den helt store forskel er dog, at Gamer Pay taler direkte med Steam, så købers penge først sendes til sælger, når købers handels anmodning på Steam er accepteret af sælger”, fortæller Martin Lykke Suhr, medstifter af Gamer Pay.

Efter næsten et års tilløb og forundersøgelser blandt mere end 5.000 gamere står platformen nu klar. Gamer Pay kan bruges af alle som interesserer sig for skins. Det er ligegyldigt, om du er bosiddende i Danmark, Sverige, Tyskland eller noget helt fjerde. For at komme scamming til livs, har det for teamet bag været det vigtigste at være blandt de billigste alternativ i markedet. Derfor koster det også kun 5% for køberen og er gratis for sælger. Det vil sige fra at pengene forlader køberens betalingskort til at de står på sælgers konto, betales der kun 5%.

“Vi håber, at Counter-Strike miljøet tager godt imod platformen. Vi har bygget Gamer Pay ud fra, hvad vi selv har stået og manglet samt med al den feedback, vi har fået. Vores ønske har hele tiden været at komme scamming til livs, hvilket også er årsagen til den lave pris. Det er ikke uhørt på andre markedspladser, at der tages mellem 8-30% af handlen for lignende sikkerhed. Det er simpelthen alt alt for meget, og det er synd”, slutter Martin af.

Så når du næste gang ser en AWP Medusa, du simpelthen må eje, så husk at sende betalingen gennem gamerpay.gg